Stormglas har, så vidt man ved, været kendt siden omkring år 1750 og blev anvendt i sejlskibe til stormvarsling.
Den første egentlige beretning om dets anvendelse ombord på et skib, stammer fra Charles Darwins jordomsejling 1831-1836. Den 27. december 1831 drog Darwin afsted i barken ”HMS Beagle”, som var under kommando af kaptajn Fitzroy (1805-1865), der gennem hele sin karriere til søs og i land benyttede Stormglasset. Fitzroy avancerede i flåden til admiral. Han var tillige meteorolog og endte som chef for det britiske meteorologiske institut. Bl.a. har han skrevet den berømte “Weather Book”, som populariserede vejrforudsigelser og formidlede dem til alle lag i befolkningen. På sin karrieres højdepunkt fulgte han en tradition i familien - han skar halsen over på sig selv!
Stormglasset er et pålideligt barometer. Alle der har et, vil dagligt konsultere det, for at få belyst vejrudsigten for det kommende døgn. Andre bruger det til at forudsige, hvornår fiskene vil bide! Uanset anvendelsen hersker der ingen tvivl om, at stormglasset virker. Ingen har dog til dato kunnet give en videnskabelig forklaring på hvorfor. Admiral Fitzroy, direktør for det britiske meteorologiske institut, mente, at det var statisk elektricitet fra de felter, som omgiver os. En revolutionerende tanke på den tid!
Man får den største udnyttelse ved at anbringe det et køligt sted, f.eks. i et nordvendt vindue, eller i en båd. Som navnet siger, skal man hovedsageligt lægge vægt på information om stormfuldt vejr et døgn eller to fremme. Helt erstatte barometret kan et stormglas ikke - det kan supplere det. Husk altid at lytte til vejrudsigten! Stormglasset er en meget værdsat brugsgenstand og er ofte brugt som gaveide. Et stykke ægte dansk håndværk. Udsæt ikke stormglasset for stærk varme eller sol, da det i så fald kan ophøre med at virke.
