Historie
Stormglas har, så vidt man ved, været kendt siden omkring år 1750 og blev anvendt i sejlskibe til stormvarsling.
Den første egentlige beretning om dets anvendelse ombord på et skib, stammer fra Charles Darwins jordomsejling 1831-1836.
Den 27. december 1831 drog Darwin afsted i barken ”HMS Beagle”, som var under kommando af kaptajn Fitzroy (1805-1865), der gennem
hele sin karriere til søs og i land benyttede Stormglasset.
Fitzroy avancerede i flåden til admiral. Han var tillige meteorolog og endte som chef for det britiske meteorologiske institut. Bl.a. har han skrevet
den berømte “Weather Book”, som populariserede vejrforudsigelser og formidlede dem til alle lag i befolkningen.
På sin karrieres højdepunkt fulgte han en tradition i familien - han skar halsen over på sig selv!
Stormglasset er et pålideligt barometer. Alle der har et, vil dagligt konsultere det, for at få belyst vejrudsigten for det kommende døgn.
Andre bruger det til at forudsige, hvornår fiskene vil bide! Uanset anvendelsen hersker der ingen tvivl om, at stormglasset virker.
Ingen har dog til dato kunnet give en videnskabelig forklaring på hvorfor.
Admiral Fitzroy, direktør for det britiske meteorologiske institut, mente, at det var statisk elektricitet fra de felter, som omgiver os. En
revolutionerende tanke på den tid!
Stig Larsen, som introducerede danskerne for Stormglasset i 1982, mener at solens aktiviteter, dannelsen af solpletter, som varsler
solstormene, også har indflydelse på Stormglassets forudsigelser.
Stig Larsen plejer at sammenligne Stormglasset med gigt. En gigtplaget person kan som regel forudsige omslag i vejret, især til det
værre.
Man får den største udnyttelse ved at anbringe det et køligt sted, f.eks. i et nordvendt vindue, eller i en båd.
Som navnet siger, skal man hovedsageligt lægge vægt på information om stormfuldt vejr et døgn eller to fremme.
Helt erstatte barometret kan Stormglasset ikke - det kan supplere det. Husk altid at lytte til vejrudsigten!
